LiveCounter.dk fra en af udviklerens synspunkt

For dem som ikke allerede ved hvad LiveCounter.dk er, kan jeg fortælle det er en besøgstæller vi i Secia I/S lavede tilbage i 2008, forskellen mellem liveCounter.dk og mange andre besøgstællere er at alle statistiker opdateres live. Du kan derfor følgende antallet af besøgende, nye søgninger og referencer live, uden nogen form for forsinkelse.

Jeg har valgt at skrive denne blogpost for at fortælle interesserede lidt om siden fra en anden vinkel.

Selve ideen til livecounter fik vi i en sen nattetime i forbindelse med, at vi var i gang med at udvikle på et andet projekt. Vi faldt over en tysk besøgstæller som netop opdaterede statistik live, vi var meget facineret over ideen, og blev enige om at det kunne vi også lave.

Vi gik straks igang med projektet og i løbet af få timer den nat, fik vi startet hvad der ret hurtigt skulle blive til livecounter.dk, allerede dagen efter havde vi den første simple fungerende alpha test klar.

Så vidt jeg husker gik der lige omkring 2 uger fra vi var startet til vi havde en fungerende service klar og åbnede siden for offentligheden. Jeg har været i gemmerne og har fundet et billede frem der viser hvordan siden så ud da vi åbnede.

Sådan så LiveCounter.dk ud i 2008 kort efter lanceringen.

Som du kan se er der sket rigtig meget siden da, både på udseendet men så sandelig også på antallet af funktioner på siden.

Antallet af sider der valgte at bruge vores besøgstæller voksede hurtigt, og indenfor det første år af livecounter.dks levetid, var vi nødt til at flytte siden til ny server hele 2 gange, udover det blev største delen af koden bagved livecouter.dk genskrevet, for at udvide med nye funktioner og optimere siden.

I dag er det 3. version af livecounter.dk der ligger online, og der er kommet utrolig mange ting til siden vi først startede. Vi har mange brugere som har været med helt fra starten, og uden dem var livecounter.dk aldrig blevet så stor som det er i dag. Vi er utrolig glade for alle de brugere som følger os og kommer med gode ideer til nye og forbedrede funktioner på livecounter.dk

Statistik om livecounter.dk

Her er lidt tekniske informationer om livecounter og den data som igennem tiden er løbet igennem siden.

Antal aktive besøgstællere: 1479
Totalt antal besøg på nuværende aktive besøgstællere: 29.345.916
Totalt antal sidevisninger på nuværende aktive besøgstællere: 120.037.413
Totalt antal søgninger der er løbet igennem livecounter.dk:  16.254.990
Totalt antal referencer der er løbet igennem livecounter.dk:  6.157.529

Hvad siger andre om LiveCounter.dk?

Har du lyst til at vide hvad andre folk har skrevet om livecounter.dk har jeg samlet nogle links til andre folk som har skrevet om livecounter.dk

http://net-freak.dk/2010/07/13/erik-gahner-fortæller-om-jupit-og-livecounter/
http://erikgahner.dk/2010/07/13/til-alle-der-har-en-blog-livecounter-og-jupit/
http://www.mr-danielson.dk/livecounterdk-i-en-ny-version-beta.html
http://gode-tips.dk/tips-om-nettet/live-counter-gratis-besøgstæller/
http://piga.dk/2010/10/18/livecounter/

Har du også skrevet om livecounter.dk, så kontakt mig eller smid en kommentar, så skal jeg sætte et link ind til din side.

Jeg håber det har været interessant at læse lidt om historien om livecounter, har du spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at skrive en kommentar.

Share Button
Udgivet i Udvikling Etiket:
En kommentar til “LiveCounter.dk fra en af udviklerens synspunkt
  1. Daniel Frank siger:

    Jeg bruger hellere Google Analytics. Ellers fint resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*